OBS! Dette arrangement er kun for IDA-medlemmer, og derfor kan man ikke få en ledsager med.
På toppen af de sjællandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Danmarks største observatorium, Observatoriet i Brorfelde. Observatoriet var i perioden 1953-1996 en levende arbejdsplads for astronomer, studerende, håndværkere og andet personale. De brændte alle så meget for et fag, at de stod her nat efter nat drevet af nysgerrighed og higen efter viden om himmelrummet.
I takt med at teknologien blev digitaliseret, blev det verdenskendte kikkertbyggeri i Brorfelde mindre nødvendigt, og stedet lukkede i 1996. I dag er bygningerne og landskabet på Observatoriets område fredet, ligesom det enestående mørke er fredet, så udsigten til den klare stjernehimmel forbliver uforstyrret.
Program:
18:00 Ankomst
18:10 – 18:40 Velkommen
18:40 – 19:30 Astronomien og mennesket til forskningsarbejdet på Observatoriet
19:30 – 20:30 Tapas/sandwich og networking
20:30 – 23:00 Rundvisning i tre grupper – med mulighed for fremførelse på engelsk
Hver gruppe kommer rundt til:
1) Rundvisning på Observatoriet med besøg i udvalgte huse med fortælling og anekdoter
2) Fremvisning af det store teleskop – Discovery-teleskopet
3a) Månekig ved skyfrit
3b) Under en oppustelig digital stjernehimmel ved overskyet
23:00 – 23:15 Kaffe og afslutning og mulighed for shopping i butikken
Til arrangementet får vi fantastiske fortællinger om stjernemyter, stjernebilleder og andre himmelfænomener, når vi hører om stjernehimlen.
På Rundvisningen besøger vi udvalgte huse, som er indrettet med forskellige udstillinger. Et hus står stadig, som dengang observatoriet fungerede som arbejdsplads og bolig for forskerne på stedet. På toppen af Observatoriebakken blandt kuplerne vil vi oplever den store kuppel, Asteroiden, som huser Danmarks største teleskop. Udenfor må vi lægge nakken tilbage og se på himlen. Hvis det er overskyet på dagen, vil stjernehimlen komme til os i observatoriets oppustelige planetarium.
Det kræver kun nogle få tips og tricks til at komme godt i gang med stjernekiggeri. Vi får enkle fif til at observere.
Læs mere her:
Kontaktperson og spørgsmål:
Connie Tue Christensen – tlf. 40985868
Praktisk Info:
Beklædning: Praktisk fodtøj og varmt tøj efter vejrudsigten, da vi også skal være udenfor.
Mødested: Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse.