Allerede i 1851 havde de to forfattere Jules Barbier og Michel Carré i fællesskab skrevet et skuespil "Les Contes d'Hoffmann", hvis hovedperson var den tyske, romantiske forfatter, komponist, dirigent m.m. E.T.A. Hoffmann (1776-1822). Og handlingen var bygget over et udvalg af Hoffmanns egne noveller.
Skuespillet fik succes, og Jacques Offenbach blev interesseret, men først i 1878 – et par år efter at Jules Barbier havde omarbejdet stykket til operatekst – begyndte Offenbach sin komposition. Han døde imidlertid, inden han var blevet helt færdig med instrumentation og den endelige redaktion – som blev overtaget af Ernest Guiraud – og oplevede således ikke den succesfyldte premiere i 1881 på Opéra-Comique i Paris. I 1905 kom operaen op på Komische Oper i Berlin i en nybearbejdelse ved Maximilian Morris, og det er denne udgave af operaen, der i dag er almindelig kendt.
Titelrollen som Hoffmann synges af Juan Diego Florez, mens hans ven Niklaus synges af Julie Boulianne. De 3(4) kvindelige hovedroller varetages af Olga Pudova (Olympia), Ermonela Jaho (Antonia) og Marina Costa-Jackson (Giulietta), mens de 4 slyngler alle synges af Alex Esposito.
For mere information om blandt andet de tre kærlighedshistorier henvises til https://www.rbo.org.uk/tickets-and-events/the-tales-of-hoffmann-in-cinemas-details#about .
Det er Damiano Michieletto, der har skabt denne helt nye produktion, mens Antonello Manacorda står i spidsen for orkestret.
Inden forestillingen, der starter kl. 19.45, og i den første pause bydes der på et glas vin. I den anden pause en kop kaffe eller en vand. Desuden lidt sødt.
Maks 1 ledsager.
PS: Gratis parkering på Teglporten tæt ved Birkerød Bio eller på pladsen bag biografen.
PPS: Biografens bedste pladser på 10. række er reserveret.
ANYONE CAN JOIN - Most of IDA's events are open to everyone, but you must have an IDA user profile in order to participate. It's free and non-binding - create a user profile now. As a member of IDA, you get a discount on many of our events, so please sign in with your member login when you sign up for an event. Read more about the benefits of an IDA membership here.