Oplev Hoffmanns eventyr, musik af Offenbach og libretto af Jules Barbier fra The Royal Opera House i London. Forestillingen varer fire timer.
Operaen er en fortælling om den geniale og drikfældige forfatter E.T.A. Hoffmann (1776-1822), fortalt gennem tre af hans egne fortællinger (en akt til hver) med en rammefortælling (første og femte akt). I første akt – som man normalt ser den – venter Hoffman i Luthers (!) kro på sangerinden Stella, som synger Donna Anna i Mozarts Don Juan på et nærliggende operahus. En skæbnesvanger rival dukker op, Hoffmann drikker tæt, og hans venner overtaler ham til at fortælle om de tre kvinder, han tidligere har elsket: sangerinden Olympia (som viser sig at være en maskine/robot), den unge pige Antonia (talentfuld sangerinde, som ikke kan tåle at synge og dør af det), og Giulietta (forførende kurtisane, der skal stjæle Hoffmanns skygge). Stella er – med Hoffmans egne ord – de tre sjæle i én: kunstneren, den unge pige og skøgen. Læg hertil, at Hoffmann har en ven/muse (Niklaus), som synges af en kvinde, og den skæbnesvangre rival viser sig at være en gennemgående Mefisto-agtig spielverderber i alle historier (med forskellige identiteter). Et almindeligt greb er derfor, at de tre kvinder synges af den samme sopran og at den samme bas spiller de fire skurkeroller.
Forestillingen vises med engelske undertekster og der er en pause.
Spørgsmål kan rettes til Grethe Bonde tlf. 28298099 eller mail grbo@mail.com.
I pausen får vi en sandwich. Dertil en drik vand/øl/vin.
Gratis parkering i Køge om søndagen.
Der går S-tog linje A og regionaltog til Køge fra Helsingør og Næstved, og biografen ligger blot ca. en km i gåafstand fra stationen.
ANYONE CAN JOIN - Most of IDA's events are open to everyone, but you must have an IDA user profile in order to participate. It's free and non-binding - create a user profile now. As a member of IDA, you get a discount on many of our events, so please sign in with your member login when you sign up for an event. Read more about the benefits of an IDA membership here.