Jazz i Den Runde Pavillon i Brønderslev, med spisning

Jazz i Den Runde Pavillon i Brønderslev, med spisning
Jazz 9700 fejrer Brønderslev by som købstad i 100 år, og det bliver med spisning før koncerten, som det var før vi løb ind i Corona.

Vendsyssel-afdelingen byder på jubileums jazz-arrangement består af en buffet samt nedenstående Jazz

Nikolaj Hess, Spacelab + Strings

I smeltediglen mellem jazz, nordisk, folklore og klassisk leverer Nikolaj Hess, Spacelab & Strings, filmisk nordic cool jazz trio sammen med den innovative klassiske strygekvartet “Strings”, musik som er udviklet af pianist og komponist Nikolaj Hess i fællesskab med violinist Cæcilie Balling gennem en årrække.

Hess’s mangeårige arbejde med strygere og den fælles drøm om et ligeværdigt møde mellem de to verdener, og en sammensmeltning og fornyelse gennem strygekvartettens nuancerede lydbillede og jazztrioens rytmiske og improviserende elementer, lander i en sammenhængende musik med en gennemgående nerve. 

Strygekvartettens harmoniske, melodiske og klanglige muligheder udforskes og hvordan det kan integreres med den personlige sound og særlige melodiske, rytmiske og improviserede understrøm, som Nikolaj Hess og Spacelab konstant udvikler og forfiner. 

Spacelab, den dybt sammenspillede, tranceskabende supertrio med Nikolaj Hess’ klaverspil i front, høres her i samarbejde med strygekvartetten Strings med Cæcilie Balling/Josefine Opsahl duo “Inventions” som udgangspunkt. De præsenterer et smukt og levende sammensat repertoire med kreative bearbejdninger af Hess' kompositioner, eksperimenter fra den klassiske verden og med afstikkere til jazzkomponister som fx Duke Ellington.

Lineup: 

  • Nikolaj Hess – flygel
  • Anders AC Christensen – bas
  • Mikkel Hess – trommer
  • Cæcilie Balling – violin
  • Christian Ellegård – violin
  • Jakup Lützen – bratsch
  • Josefine Opsahl – cello

 

Pris for IDA medlemmer og ledsager er pr. deltager 195 kr. Drikkevarer er for egen regning.

På gensyn.

 

Information
  • When

    10. sep. 2021 18:15 - 22:00
  • Where

    Den Runde Pavillon, Nørregade 41 Den Runde Pavillon, 9700 Brønderslev

  • Registration Deadline

    4. sep. 2021 - 23:55

  • Organizer

    Vendsyssel Afdeling, IDA Nord

  • Available Seats

    7

  • Event Number

    340849