IDA Randers: Thomas Warberg @ Værket (Stand-up comedy)

IDA Randers: Thomas Warberg @ Værket (Stand-up comedy)
Kom med IDA Randers ind og se den populære komiker og tv-vært Thomas Warberg's nye standup show, "Et storslået menneske", på Værket i Randers, inkl. velkomstdrink.

Når vi mennesker opfatter verden så forskelligt, som vi gør, hvorfor har vi så så travlt med at kommentere på alting, pådutte andre vores opfattelser og lade følelser stå over fakta? Det går den populære komiker Thomas Warberg i kødet på i sit nyeste one-man-show. Så kom med IDA Randers in og se den populære komiker og tv-vært Thomas Warberg i hans nye standup show, "Et storslået menneske", i den store sal på Værket i Randers. Inden showet er IDA Randers vært for en velkomstdrink.

Evt. yderligere info ses nedenstående:

Komiker Thomas Warberg var for nylig til optiker, fordi han troede, at han var farveblind. Det var han ikke, kunne optikeren berolige, men han havde måske en begrænset opfattelse af farver. Piger lærer som børn typisk mange flere farver end drenge, så hvor en trøje for drenge måske “bare” er blå, kan den for piger være alt fra lyseblå til lavendel.
Med andre ord går halvdelen af verdens befolkning måske rundt og tror, at den viden, de har, er tilstrækkelig til at udtale sig, mens der findes så mange flere nuancer af sandheden.

“Alle har en holdning til alt og mener både, at de har ret – og ret til at udbrede den. Men sandheden er, at når mange af os ikke ved præcis, hvilken farve blå himlen har, burde vi måske være lidt mere tilbageholdende med at kommentere på alt,” siger komikeren.

Det er udgangspunktet for hans nye onemanshow, der er det fjerde i rækken af anmelder- og publikumsroste comedy-shows fra Warbergs krøllede hjerne. Med eksempler i hverdagen og vittige observationer af, hvordan vi mennesker er over for hinanden, er Thomas Warberg parat til endnu en gang at få Danmark til at skrige af grin i et forrygende mix af one-liners og rablende sjove historier tilsat sønderjysk lune, tempo og timing.

Warbergs seneste turné med showet ‘Perfektion, Overskud og andre Lorteord’ blev rost til skyerne. Blandt andet af Jyllands Posten, der kvitterede med 6 stjerner.

Praktisk info:

  • Pladserne er nummerede, og IDA Randers har 20 pladser supergode pladser på række 3+4.
  • Showet starter kl. 19.00, men vi mødes senest kl. 18.30 ved flyget (det store klaver) lige ved hovedindgangen til Værket (ved karruseldøren). IDA Randers vil her være vært for en lille velkomst forfriskning, mens billetter udleveres. Der small-talkes/netværkes indtil showet starter kl. 19.00.
  • Hvert IDA medlem kan medbringe max 3 ledsagere.
  • Der plejer at være 3 timers gratis parkering ved værket med indgang fra Fabersvej (men hold dig selv lige ajour herom. Klik evt. her).
  • Et fif til folk, der ikke kender Værket: Man kan med fordel for egen regning booke spisning på Værkets egen stemningsfulde restaurant, Café Sven Dalsgaard.

IDA Randers:

Bemærk at alle arrangementer i IDA Randers laves af den superseje bestyrelse, samt de flere frivillige aktive, der yder en indsats i IDA Randers - alt sammen helt frivillig og ulønnet.
Hvis du bor eller arbejder i Randers-/Favrskov kommune er du tilknyttet IDA Randers, og har du en ide til et fedt event, som du gerne vil have på benene, så kontakt bestyrelsen, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig – det er faktisk meget nemt. Kontakt også bestyrelsen, hvis du blot vil høre om mulighederne og fordelene ved at være aktiv i IDA Randers. Fx hvis du vil udvide dit netværk som tilflytter til byen el.lign.
Bestyrelsen kan kontaktes på idaranders@googlegroups.com

Bemærk venligst, at bestyrelsen besvarer IKKE henvendelser på denne e-mail vedr. dette event. Mailen er beregnet til at kontakte bestyrelsen, hvis man vil være aktiv i IDA Randers. :)

Følg desuden IDA Randers på Facebook: https://www.facebook.com/IDA-Randers-123390188315690/

Information
  • When

    27. aug. 2021 18:30 - 21:00
  • Where

    Værket, Svend Dalgas Plads 1, 8900 Randers

  • Registration Deadline

    22. aug. 2021 - 23:55

  • Organizer

    Randers Afdeling, IDA Østjylland

  • Available Seats

    1

  • Event Number

    337600