Vi kører i egne biler til Vejlerne i Thy, hvor vi mødes ved Vejlernes Naturcenter. Her vil være en introduktion af Poul Kusk og Johan Funder Castenschiold, og vi besøger i løbet af turen flere skjul, hvor vi ser blandt andet havørn, trane, og høre rørdrummens pauken i rørskoven! Vi spiser frokost i Vesløs hvor den står på smørrebrød. Herefter følger vi turen til Han Vejle, hvor IDA Randers er vært med kaffe og kage. Arrangementet er en heldags-guidet tur, hvor vi udover at se på fugle, også kommer omkring planterne i området, og områdets forvaltning og fremtid. Der er inkluderet en fuglehåndbog i prisen. Medbring selv kikkert og praktisk tøj. Gerne gummistøvler.
Poul og Johan er begge specialestuderende i biologi ved Aalborg Universitet og kender området som deres bukselomme.
Så med i prisen på 279,- er en splinterny god Fuglehåndbog, Guider, Frokost og kaffe og kage! Vi regner med at arrangere kørsel også, hvis nogle skal med fra Randers og de ikke selv har bil.