Glaskursus i Randers

Glaskursus i Randers
Kom til glaskursus hos Galleri Grevelsgaard i Fausing! Lav din egen glas kunst

IDA Randers – Faurskov inviterer til Glas kursus ved Galleri Grevelsgaard i Fausing ved Randers. 

Denne gang tilbyder IDA to interessante tema arrangementer om glas kunst, som du kan besøge i sammenhæng, eller hver for sig.

Dette er det 2. arrangement, hvor vi afholder en hyggelig og kreativ aften hvor I arbejder med glas hos Galleri Grevelsgaard (https://www.grevelsgaard.dk).

Vi mødes før kurset kl. 17.00 og spiser en sandwich sammen, hvorefter vi starter glaskurset kl. 18.15 efter sandwich og en kort introduktion til galleriet.

På kurset kan I hver lave én sjov figur efter en skabelon. Vi vælger på forhånd 8-10 designs ud som I kan vælge imellem. Vi byder på kaffe, the og hjemmebagt kage undervejs.

Vi arbejder med fusing af glas, hvor vi starter med at skære og klippe i glasplader, som bagefter smeltes sammen og formes i en glasovn. Vi bruger glas fra Bullseye i mange farver og du får professionel hjælp gennem hele processen.

Vores værksted er udstyret med alle de redskaber som du får brug for, så det eneste du skal medbringe er lysten til at udfolde dig kreativt og super godt humør.

Kurset er for voksne og børn ifølge med voksne, både helt uerfarne og for let øvede og varer 3 -3 ½ timer – vi sørger selvfølgelig for at alle når at blive færdige med det de laver. Glasset skal efter kurset smeltes og afspændes og kan hentes i galleriet ugen efter kurset, eller hos IDA Randers efter individuel aftale.

Det første arrangement, er et spændende arrangement, hvor du kan lære mere om "high end" mundblæst krystal kunst, MURANO krystal kunst. 

Dette arrangement finder du, og kan tilmelde dig, under arrangementsnummer: 342330

Information
  • When

    11. nov. 2021 17:00 - 21:00
  • Where

    Galleri Grevelsgaard, Vestervangsvej 14, 8961 Fausing, Allingåbro

  • Registration Deadline

    9. nov. 2021 - 15:00

  • Organizer

    Randers Afdeling, IDA Østjylland

  • Event Number

    342329