Vi mødes ved Gullerup Strandkro, hvor vores guide tager imod os.
Vi bevæger os langs stranden mod Hanklit, hvor vores guide fortæller om moleret og den historie, som knytter sig til stedet. Molerklinten er så enestående, at Danmark har ansøgt om optagelse på FN's liste over verdensarv.
Vi søger fossiler gemt i moleret fra dengang, da landskaberne blev skabt for mange millioner år siden.
Turen forventes at tage ca. 1½ time, hvorefter Gullerup Strand Kro er klar med frokost og efterfølgende kaffe.