Bio Kennedy - Ternet Ninja 3 - Forpremiere inkl. spisning

Bio Kennedy - Ternet Ninja 3 - Forpremiere inkl. spisning
Kom med i biografen og se 'Ternet Ninja 3', den tredje film om Anders Matthesens populære ninjadukke. Vi har fået vores egen sal en uge før premieren. Inden vi sætter os til rette i biografens dejlige sæder, skal vi nyde vores aftensmad på Cafe Visa.

Askes interesse for ninja-missioner ved at aftage. Han vil hellere bruge tid på vennerne, og Ternet Ninja føler sig tilovers og ivrig efter at opstøve en ny mission. 

Det resulterer i at Aske uforvarende kommer til at lægge sig ud med Jessicas bad-boy kæreste, Marco og dennes gangstervenner, der svarer igen ved at sætte ild til haveskuret, og dermed er Aske viklet ind i en konflikt, han slet ikke har bedt om og han presses af Ternet Ninja til at forsvare sig selv. 

Problemerne bliver ikke mindre af, at Aske bliver venner med den nytilflyttede pige, Emily, for Jessica er stadig vild med ham - og samtidig enormt jaloux. 

Derudover har Askes stedfar, Jørn, sat sig for at tage sin faderrolle en kende for bogstaveligt i forhold til hvad Aske bryder sig om, og til sidst føler Aske sig presset fra alle sider.

Animationsfilmene om Ternet Ninja, der bygger på Anders Matthesens eget romanforlæg, har hver indspillet over 900.000 billetter i biografen, hvilket gør filmene til nogle af de største danske succeser i nyere tid. 

Inden vi sætter os ind i mørket og bliver top underholdt, skal vi nyde aftensmaden på Cafe Visa.
Til maden er der inkluderet én sodavand, øl eller et glas vin. Der kan vælges imellem følgende retter:

Husets Burger: Hakket oksekød med sprød salat, tomat, agurk, rødløg, bacon og cheddar ost. Serveres med krydrede kartoffelbåde og hjemmelavet hvidløgsmayonaise og Heinz ketchup.

Kyllingeburger: Grillet barbecuemarineret kyllingebryst med sprød salat, tomat, agurk og rødløg. Serveres med krydrede kartoffelbåde med hjemmelavet hvidløgsmayonaise og Heinz ketchup.

Fiskeburger: 2 tk fiskefilet med koldrøget laks, koldvandsrejer, kaviar, sprød salat, tomat, agurk, rødløg, rucola, rød peberfrugt, citron og skaldyrsdressing. Serveres med pommes frites, Heinz ketchup og remoulade.

Burrito: Hvedetortilla med marinerede oksefilet strimler, rødløg, peberfrugt, cheddar ost. Serveres med kogte, løse ris, nachos, tzatziki og frisk salat.

Peberboeuf: Steak af oksefilet. Serveres med grillet grøntsager, krydrede kartoffelbåde og pebersauce.

Gorgonzola Steak: Steak af oksefilet med grillet grøntsager. Serveres med krydrede kartoffelbåde og hertil cremet østershatte svampe- gorgonzolasauce.

Whisky Steak: Steak af oksefilet med grillet grøntsager og krydrede kartoffelbåde. Hertil whiskysauce.

Bernaise Steak: Steak af oksefilet. Serveres med grillet grøntsager og krydrede kartoffelbåde. Hertil bearnaisesauce.

Herregårdsbøf: Grillet herregårdsbøf. Serveres med grønne ærter og samsøkartofler. Hertil bearnaisesauce.

Lakse steak: To grillede laksesteaks m. cremet tomat-flødesauce med krebsehaler. Serveres med Samsøkartofler og ris.

Seafoodsalat: Grillede tigerrejer, koldrøget laks, koldvandsrejer. Serveres på en bund af sprød salat, hertil skaldyrsdressing.

Vegetar-spaghetti med årstidens grøntsager vendt i chili-tomatflødesauce.

Prisen er kun 185,- kr. for film, aftensmad og én drikkevare. 

Har du Bio Unlimited skal du kontakte Luka på luka@ida.dk for at bestille billet (det er vigtigt at angive mail eller telefonnummer, der er tilknyttet Unlimited-abonnementet).

Prisen hvis du har Bio Unlimited er 95,- kr.

Godt mætte kan vi sætte os i de lækre, bløde og behagelige biografsæder og nyde Ternet Ninja 3.

Vi mødes på Cafe Visa. Sig til personalet at I er med ”IDA”, så guider de jer til de rigtige borde.

Billetter til filmen udleveres af IDA-repræsentant i forbindelse med spisning.

Filmen forventes at starte cirka kl. 19:00. Men tiden er en cirka-tid, da filmens spilletid ikke endeligt er fastlagt. Så der tages forbehold for mødetidspunktet.

Arrangementet er for IDA-medlemmer med en ledsager og egne børn.

Hvis du/I gerne vil sidde sammen med andre, udover dem du selv har tilmeldt, fx nogle studie kammarater, så send en mail til sunetimm@gmail.com. 

ANYONE CAN JOIN - Most of IDA's events are open to everyone, but you must have an IDA user profile in order to participate. It's free and non-binding - create a user profile now. As a member of IDA, you get a discount on many of our events, so please sign in with your member login when you sign up for an event. Read more about the benefits of an IDA membership here.

Information
  • When

    14. aug. 2025 17:00 - 21:15
  • Where

    Cafe Visa, Kennedy Arkaden, John F. Kennedys Pl. 1, 9000 Aalborg

  • Registration Deadline

    2. aug. 2025 - 23:55

  • Organizer

    Aalborg Afdeling, IDA Nord

  • Available Seats

    48

  • Event Number

    361897

Price
  • Unemployed

    185 kr.

  • Member

    185 kr.

  • Senior member

    185 kr.

  • Student member

    185 kr.