Balletbio Live (Manon) fra London

Balletbio Live (Manon) fra London
Direkte fra Royal Opera House i London. Ballettens musik er stykket sammen af uddrag fra et større antal af Jules Massenets værker.

Det litterære forlæg for koreografen Sir Kenneth MacMillans ballet fra 1974 er det samme, som Giacomo Puccini benyttede til sin velkendte opera Manon Lescaut fra 1893, nemlig Abbé Prévosts l'Histoire du Chevalier des Grieux et de Manon Lescaut fra 1731. Forinden havde Jules Massenet dog skabt sin noget mindre kendte opera Manon i 1884. 

Ved udgivelsen blev romanen forbudt i Frankrig på grund af dens kontroversielle skildring af moralsk forfald men flittigt kopieret, og den har således fået et efterliv både i litteraturen og på scenen. Valget mellem kærlighed og rigdom.

Partiet som Manon varetages af Natalia Osipova, mens Reece Clarke har rollen som hendes elskede des Grieux. Alexander Campbell danser Manons bror Lescaut, Mayara Magri dennes veninde og endelig danser Gary Avis den velhavende Monsieur G.M. Koen Kessels står i spidsen for orkestret.  

For mere information henvises til https://www.roh.org.uk/tickets-and-events/manon-in-cinemas-details 

Inden forestillingen, der starter kl. 20.15, og i den første pause bydes der på et glas vin. I den anden pause en kop kaffe eller en vand. Desuden lidt sødt.

Maks 1 ledsager.

PS: Fra kl. 19 er der ingen tidsbegrænsning på parkering på Teglporten tæt ved Birkerød Bio. Ej heller på pladsen bag biografen.

PPS: IDA-arrangør har reserveret biografens bedste pladser på 10. række.

 

 

Information
  • When

    7. feb. 2024 20:00 - 23:15
  • Where

    Birkerød Bio, Hovedgaden 34, 3460 Birkerød

  • Registration Deadline

    24. jan. 2024 - 23:55

  • Organizer

    Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

  • Event Number

    351845