CANCELLED - Amanda Palmer in Copenhagen - Aflyst

CANCELLED - Amanda Palmer in Copenhagen - Aflyst
Den amerikanske multikunstner Amanda Palmer med fortid i The Dresden Dolls kommer til Bremen Teater i København den 11. oktober, hvor hun for første gang nogensinde vil optræde som solist uden backing band og præsentere nyt materiale.

Den 8. marts er Kvindernes internationale kampdag, og samme dag udsender Amanda Palmer sit længe ventede tredje soloalbum ”There Will Be No Intermission”. Palmer har beskrevet det kommende album som ”en øvelse i at overleve”, mens hun oplevede tab og dødsfald omkring sig, og resultatet er blevet en hudløst ærlig beskrivelse af hendes oplevelser.

Amanda Palmer dukkede først op som musiker for knap 20 år siden, da hun sammen med Brian Viglione dannede bandet The Dresden Dolls. Inspireret af Bertolt Brecht skabte de en punk cabaret-duo, der i perioden 2003-2006 udsendte to fuldlængde udgivelser og spillede en lang række koncerter, hvor de integrerede cirkus- og cabaret-elementer i deres farvestrålende og opfindsomme shows. Siden da har Amanda Palmer stået bag musicalen ”The Onion Cellar”, dannet en ny duo ved navn Evelyn Evelyn, holdt en TED Talk om sit liv og efterfølgende udgivet sin selvbiografi (”The Art of Asking”) samt udgivet flere kollaborative plader; blandt andet en med sin far og en anden med Ben Folds, Damian Kulash fra OK Go og hendes mand, Neil Gaiman.

Siden 2008 har det vigtigste dog været hendes solokarriere, der fra starten har været udfordrende, alsidighed, eksperimenterende og kendetegnet ved intense tekster, hvor hun frygtløst og ærligt har skrevet om sit liv. Amanda Palmer er en åben bog, og hendes evne til at inddrage publikum i sit liv har skabt en særdeles loyal fanskare, der blandt andet har været med til at finansiere udgivelsen af både ”Theatre is Evil” og den kommende ”There Will Be No Intermission” via siderne Kickstarter og Patreon. Selvsamme publikum vil få mulighed for at komme helt tæt på Amanda Palmer, når den fascinerende kunstner lægger vejen forbi København til efteråret.

Vi mødes 30 minutter før koncert og får en cocktail "on IDA"! Don't be late ;)

Information
  • When

    11. okt. 2019 18:30 - 22:00
  • Where

    Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, 1602 København V

  • Registration Deadline

    25. sep. 2019 - 23:55

  • Organizer

    Hillerød Afdeling, IDA Nordsjælland

  • Available Seats

    11

  • Event Number

    333257