Operabio Live (Faust)

Operabio Live (Faust)
Gounods opera - direkte fra Royal Opera House i London.

Det er Faustlegenden fra 1500-tallet, der danner grundlag for Goethes værk om Faust, som sælger sin sjæl til djævelen for ungdom og magt. Værket blev udgivet første gang i 1790 men var genstand for flere senere bearbejdelser, hvoraf den sidste først blev udgivet i 1832 kort tid efter Goethes død.

Operaen, hvis partitur Charles Gounod (1818-1893) lavede i 1858, efter at direktøren for Théâtre Lyrique i Paris havde givet sit tilsagn om en opførelse, er baseret på Goethes drama, og premieren det følgende år blev også pænt modtaget. Dog forøgedes interessen imidlertid betragteligt, efter at Gounod 10 år senere foretog en del ændringer og herunder tilføjelser til sit værk, bl.a. en stor balletscene.

Som Faust ses Michael Fabiano fra USA, mens rollerne som henholdsvis hans elskede Marguerite og den diabolske Mefistoteles varetages af tyske Diana Damrau og uruguaynske Erwin Scrott. For oplysning om de øvrige medvirkende samt yderligere om handlingen henvises til https://www.roh.org.uk/productions/faust-by-david-mcvicar .

Det er britiske David McVicar, der står for den pragtfulde opsætning, der er henlagt til 1870'ernes dekadente og elegante Paris, mens israelske Dan Ettinger dirigerer.

Inden forestillingen, der starter kl. 19.45, bydes der på et glas vin og i pausen ligeså, sammen med lidt sødt.

Maks 1 ledsager.

PS: Fra kl. 19 er der ingen tidsbegrænsning på parkering på Teglporten tæt ved Birkerød Bio.

PPS: IDA-arrangør har reserveret nogle af biografens bedste pladser, bl.a. på 10 række.

 

 

Information
  • When

    30. apr. 2019 19:35 - 23:30
  • Where

    Birkerød Bio, Hovedgaden 34, 3460 Birkerød

  • Registration Deadline

    21. apr. 2019 - 23:55

  • Organizer

    Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

  • Available Seats

    3

  • Event Number

    330518