Er danske erfaringer relevante for myndighederne i andre lande?

Formålet med mødet er at give de fremmødte viden om myndighedssamarbejdet som en del af dansk udviklingssamarbejde. Hvad går Myndighedssamarbejdet mellem styrelser ud på? Deltagelse fra Colombia, Mexico, Indonesien, Kenya og Danida.

Mødets program torsdag d. 22 november fra kl. 17.30 (foregår på engelsk):

17.30 Indledning/velkomst

17.40 Hvad er Myndighedssamarbejdet? Jakob Haugaard. Sekretariatschef for myndighedssamarbejdet i Udenrigsministeriet.

18.05 Hvorfor har danske myndigheder meldt sig på banen som led i Myndighedssamarbejdet? Perspektiver fra Sundhedsministeriet ved Sophie Lauridsen fra Sundheds- og Ældreministeriet.

18.25 Let spisning (25 min)

18.50 Hvad får partnerlandene ud af Myndighedssamarbejdet. Oplæg fra Jairo Alfonso fra Ministry of Agriculture in Colombia

19.20 Danida Fellowship Centre' rolle med efteruddannelse og vidensdeling ved Maya Lindberg Brink

19.35 - 20.35 Snakke i grupper – hvad rører sig i partnerlandene på fødevare-, miljø- og sundhedsområdet, og hvad får de ud af samarbejdet med Danmark?

Bord 1: Fødevaresikkerhed i Colombia

Bord 2: Miljø i Indonesien og Kenya

Bord 3: Primær sundhed i Mexico

20.35- 20.40 Opsamling og afslutning ved Hans Peter Dejgaard, formand for IDA Global Development.

BAGGRUND:

Der er i Danida’s budget afsat ca. 120 mio. kr. årligt til Myndighedssamarbejdet. Mødet vil belyse disse spørgsmål: 1) Hvad går Myndighedssamarbejdet ud på? 2) Hvad får myndigheder i udviklingslande ud af samarbejdet med danske myndigheder? og 3) Hvordan fungerer denne type videns-overførsel?

26 vækstrådgivere med sektorfaglig ekspertise er placeret på danske ambassader i 14 lande i Asien, Afrika og Latinamerika. De har som opgave at fremme et samarbejde mellem disse landes myndigheder og myndigheder i Danmark, herunder at bidrage til at fremme bæredygtige løsninger i partnerlandene gennem sektorsamarbejder på områder, hvor Danmark har særlig ekspertise. Det forventes samtidig, at myndighedssamarbejdet kan bidrage til at åbne døre for danske brancher og virksomheder på områder, hvor dansk erhvervsliv har særlige kompetencer.

Information
  • When

    22. nov. 2018 17:30 - 20:40
  • Where

    IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1530 København V

  • Registration Deadline

    21. nov. 2018 - 09:30

  • Organizer

    IDA Global Development

  • Available Seats

    15

  • Event Number

    329225